Global Teenager 2014/2015

Global Teenager 2014/2015

onsdag den 3. juni 2015

Sidste undervisning

Vi har i dag haft vores sidste globaltimer. Vi startede med at arbejde på løsningsmuligheder til konflikten. Vi fik fire punkter,som skulle indgå i vores løsning. De fire punkter som skulle overvejes var: 
- Bosættelser
- Flygtninge
- Jerusalem
- Grænser 
Et af kravene var, at løsningsforlaget skulle kunne accepteres af begge parter. Et andet var, at forslaget skulle være bygget på facts. Fordi kravene til en løsning som skal gøre alle tilfredse, er så høje, gik det hurtigt op for os at det var umuligt at komme med en realistisk fredsløsning. 

I de sidste timer var der forskellige muligheder, der var bl.a. mulighed for at skrive brev til sig selv, at aflevere pantflasker som er samlet i løbet af året og sætte sig ind i manuskript og Prezipræsentation til vores fælles foredrag. En gruppe har også været igang med et salg af bøllehatte, som skulle bestilles hjem. Samtidig skulle der laves en evaluering af vores tur til Palæstina.

Inden vi sluttede af så vi en udsendelse om Bubber som besøgte israelere og palæstinensere. Han interviewede folk fra begge sider for at fortælle om deres holdninger og vilkår. 

Vi sluttede af med at skulle fortælle, hvad vi hver især har lært som Global teenager. 
Sætningerne skulle starte med; ”Fordi jeg har været global, har jeg lært…” det som gik igen var især sætninger som:
en hel masse om konflikten.
at være nuanceret og tage stilling.
at det nærmest er umuligt at finde en løsning.

Vi har haft en masse lærerige og spændene oplevelser og undervisningstimer. Det har givet os lyst til at holde os opdaterede omkring konflikten i Israel og Palæstina. Det har gjort, at vi er begyndt at  interessere os endnu mere for omverdenen og andre menneskers liv og kultur.


Af Simon Møller og Emma Kviesgaard

torsdag den 21. maj 2015

En tidligere udenrigsminister kiggede forbi


Torsdag d. 23. april slog Villy Søvndahl et smut forbi Nørre Nissum Efterskole i en times tid for bl.a. at fortælle og udtrykke sine holdninger om konflikten mellem Israel og Palæstina, der hærger i Mellemøsten.
Besøget lød på halvanden times foredrag for de forskellige efterskoleelever, der indgår i det valgfrie projekt Global Teenager, som tager udgangspunkt i at give unge indsigt i den mellemøstlige konflikt, for at de på længere sigt, erfarer og får øjnene op for at verden er skæv og ikke just altid er en dans på røde roser.
Efter skoleprojektets rejse til Palæstina og Israel i marts måned har eleverne bl.a. arbejdet meget med de forskellige samfundsproblemer, kulturoplevelser og indtryk de fik og oplevede under turen.
Besøgets indholdDa Villy Søvndahl efterfølgende besøgte efterskolen en torsdag formiddag, startede han foredraget ud med at opridse konfliktens historie og samtidig give en politisk synsvinkel på konflikten. Her fortalte han bl.a. om USA og EU’s rolle. Det gav en klar opfattelse af, hvor svært det kan være at løse en konflikt, for at begge parter kan fungere. Villy kom også med forskellige mulige løsningsforslag, deriblandt ideen om en 2-statsløsning. Derudover fortalte han også om den internationale påvirkning af konflikten, mens han også dykkede ned i specielt Danmarks rolle i konflikten, hvilket bl.a. bød på forklaringer om boykotning af israelske bosætteres varer. Han besvarede både personlige såvel som faktuelle spørgsmål fra elevernes side.
Afslutning
Besøget blev sluttet af med en stor tak for Villys besøg, hvor Nørre Nissum Efterskole havde købt et æbletræ til gengæld for oplægget.

Af Anna Sofie Kiel Ørom og Ida Villensgaard, elever på Nørre Nissum Efterskole.

torsdag den 16. april 2015

Torsdag d. 16 april

I dag startede vi ud med at gennemopfriske vores viden om konflikten med en quiz. Der var kamp til stregen, men Solvej (globallærer) løb af med sejren. Quizzen omhandlede årstal og vigtige personer.

I denne uge har vi afholdt cykelrally, hvor alle de globale elever skulle deltage samt andre frivillige elever fra skolen. Det var et super godt initiativ, som løb godt af stablen. De elever der ikke havde lyst til at deltage i løbet, men gerne ville give en hånd med, hjalp til med sikkerheden. De indsamlede penge går til plantning af oliventræer i Palæstina. Der blev indsamlet et flot beløb på omkring 34.000 kr. En del af dagens undervisning gik også til opkrævning af penge fra vores sponsorer.

Udover cykelrally har vi også stået for en kagebod til gårsdagens forårskoncert. Pengene gik igen til plantning af oliventræer. Der var stor opbakning til kager og cookies, som faldt både i elevernes og gæsternes smag. Her blev der samlet ca. 2000 kr. ind. Det har alt i alt været en meget indbringende uge.

Efter opkrævning af sponsorpenge blev vi delt op i forskellige grupper, der arbejdede med forskellige opgaver. En af grupperne arbejdede med at lave et foredrag, som eleverne kan finde inspiration i, når de selv skal ud at holde foredrag. Foredraget handler primært om vores rejse, og virkeligheden i det vi har læst. Der blev også planlagt fortællerdag, som kommer til at foregår her på Nørre Nissum Efterskole d. 30 april, hvor alle er velkomne til at deltage. Formålet med fortællerdagen er at informere om vores oplevelser og konflikten. Til fortællerdagen vil der være forskellige workshops, lege og mulighed for lækker mad.

I dag blev der blandt andre ting arbejdet med advocacy, som handler om at sprede budskabet på kreative måder.

mandag den 13. april 2015

Så er hjemme igen

Vi er nu kommet rigtig godt hjem, og har mange oplevelse med hjem i ærmet. Vi brugte i dag tid på opfriskning af vores rejse. Vi skulle være sammen med vores rumbo, som vi boede med i Palæstina. Derefter skulle vi skrive vores oplevelser ned fra: Hebron, Tel aviv/Jerusalem, hjembesøg og vores bedste oplevelse. Vi skulle derefter dele vores tanker, med nogen fra det modsatte hold. Det rigtig spændende at få det modsatte holds oplevelser og tanker om deres tur, det var en god måde at dele det med hinanden på.

Vi brugte noget af vores tid på at finde sponsorere til cykelrally, vi ringede hjem til vores familie, naboer, venner og bekendte, så vi rigtig kan få nogle penge til oliventræer.

Efter de to første timer skulle vi bruge noget tid på at evalurere på rejsen. Vi fik et googledocs hvor vi alle kunne skrive inden i - et dokument til hold 1, og et til hold 2. I dokumentet skulle vi skrive hvad vi synes om de forkskellige ting vi oplevede på turen.

Til sidst blev vi inddelt i vores indsamlingningsgrupper "arbejd, arbejd", "cykelrally" og "hotel Nissum". Hotel Nissum er desværre blevet aflyst, da det var for tidspresset. Da der på tirsdag d. 14/4 bliver afholdt cykelrally, skulle eleverne som står for cykelrally, have styr på det sidste, så de er klar til i morgen. Arbejd arbejd planlagde boden til forårskoncerten og andre små opgaver, og hotel Nissum prøvede at finde på nye ideer til indsamling.

Vi skulle i dag tænke over ordene "hvad har det andet holds fortællinger fået mig til at tænker over"

onsdag den 25. marts 2015

Sidste dag

Al Walajah
I dag gik turen til Al Walajah, som ligger i et C-område, hvilket betyder at Israel har fuld kontrol over landsbyen. Byen ligger lige op af muren og en bosættelse, hvilke indskrænker landsbybeboernes muligheder for bygning, uddannelse og arbejdspladser. Israels plan er at bygge mur hele vejen rundt om Al Walajah, hvor der kun vil være en udgang for beboerne. Da landsbyen ikke har deres eget hospital og ikke har tilladelse til at bygge et, vil det have store konsekvenser fordi at checkpointet ved landsbyen vil kunne styre hvornår de kan forlade byen. Vi fik en tur i byen af en lokal beboer, og et medlem af Grassroots, hvor vi købte ind i den lokale kiosk og så det ældste oliventræ i verden, som menes at være 5000 år gammelt.
Dette var meget interessant og tankevækkende da vi oplevede livet og de problemstillinger konflikten har på C-områder. 
Workshop YMCA og JAI
Da vi kom hjem havde vi en workshop hos YMCA og JAI med både resten af det danske hold, og de palæstinensiske elever. Her fik vi et kort oplæg om hvordan international boykotting af Israel kan skabe pres på regeringen. Herefter skulle vi diskutere hvad vi kunne gøre for selv at hjælpe med at skabe en løsning på konflikten. Bagefter fortalte alle hold der var mixede elever fra Danmark og Palæstina deres ideer.
Alt i alt… En oplevelse for livet!
I nat går turen hjem til Danmark og vores familier. Det har været en kæmpe oplevelse og meget lærerigt, ingen af os havde været foruden. Nogle elever har kaldt rejsen for eksorbitant nogle for tankevækkende. Alt i alt, har det givet os et mere nuanceret blik på konflikten. Vi kan tage en rejse med hjem, som muligvis kan have betydning for forældre, venner og mest af alt os selv. Vi har mødt personer på begge sider med vidt forskellige synspunkter. Dette syntes vi har givet os det bedst mulige indblik i konflikten.
Unge skal vide at verden er skæv… og de kan gøre noget ved det!

Af Thomas Kjær Nørgaard og Anna Sofie Kiel Ørom

tirsdag den 24. marts 2015

Hold 1 besøger Jeriko


I dag har vi været i Jericho, hvor vi besøgte YMCA`s uddannelsescenter for unge palæstinensere. Skolen har elever fra hele Vestbredden. Uddannelsescenteret fungerer som en normal teknisk skole i Danmark.. Efterfølgende besøgte vi YWCA`s kontor i Jericho, som arbejder for kvinderettigheder, uddanner kvinder og hjælper dem med finde et arbejde. Her fik vi et oplæg om kvindernes rolle i konflikten. Begge besøg blev en del kortere end planlagt, da der gik fem kvarter inden de kunne stille op med en bus der fungerede. Den tid blev i stedet brugt på at nyde det gode vejr ved hotellet. Vi skulle også ifølge planen besøge en YMCA børnehave, men desværre kunne dette ikke lade sig gøre, pga. vores forsinkelse.

Og så når vi ikke at skrive mere - vi skal ud og spise traditionel aftensmad med palæstinenserne!

mandag den 23. marts 2015

Tel Aviv i to versioner...


Hold 1:
I dag har vi været på tur til Tel-Aviv, hvor vi startede dagen i Yad Hosmona, som er en by som finske kristne byggede efter 2. Verdenskrig, for at hjælpe Israel med at komme i gang med deres nyetablerede land. Her mødte vi Alon og Charlotte, som bor i Petah Tikva. Alon er jøde, og er født og opvokset i Israel, men hans bedsteforældre flygtede fra Yemen efter 2. verdenskrig, for at starte et nyt liv i Israel. Charlotte er født og opvokset i Danmark, og rejste som nyuddannet fysioterapeut til Israel for at få erfaring. Her forelskede hun sig i Alon, og senere blev de gift, og fik sønnerne Yonathan og Daniel.
De holdt et foredrag om, hvordan deres hverdag er, og hvad deres syn er på konflikten. Bagefter var vi på besøg i Yonathans klasse i Petah Tikva, hvor snakkede med hans om klassekammerater omkring deres hverdag og konflikten. Ved begge foredrag og møder blev vi overrasket over hvor villige og positive israelerne er til at finde en løsning på konflikten, og at de ikke var mere negative overfor det palæstinensiske folk. Vi vil også huske at vi var meget chokerede over, hvor lidt israelerne kender til undertrykkelsen af palæstinenserne i både Israel og Palæstina.
Derefter tog vi til Tel-Aviv, hvor vi skulle se og mærke bylivet, samt se steder der betyder meget for Alon og Charlottes liv. Efter vi havde været rundt i byen, tog vi hen til Nalaga´at Center, hvor vi fik en oplevelse ud over det sædvanelige. Vi skulle spise aftensmad i total mørke, hvor ikke engang kunne se sin egen hånd for sig. Dette var den oplevelse vi nok vil huske dagen mest for, fordi centret var et eksempel på at alle folkeslag kunne samles, enes og leve i harmoni med hinanden, selvom resten af deres folk er spillet fuldstændigt.
Dagen har været helt anderledes, fordi vi hørte det israelske folks syn på konflikten, og vi fik nogle oplevelser, som vi ikke vil kunne få andre steder i verden.

Programmet for hold 2 stod på foredrag på Peres Peace Center og snak og fortælling med den danske journalist Hans Henrik Fafner og senere den israelske journalist Haggai Matar. Vi har fået et meget bedre indblik i den israelske side af konflikten og om hvordan den israelske befolkning tænker om konflikten.

Peres Peace Center
Er en organisation som forsøger at bringe arabere og israelere sammen, det gør de ved f eks. At holde fodbold turneringer for børn, hvor holdene bliver blandet så der er både israelere og arabere på hvert hold. Udover det har de et program hvor de hjælper kritisk syge børn fra Gaza og Vestbredden og giver dem behandling i Israel udover det forsøger de at forbedre lægesystemet i Palæstina ved at uddanne palæstinensiske læger.

Hans Henrik Fafner
Hans Henrik er dansker men bor i Tel Aviv og har arbejdet med konflikten i 40 år. Hans Henrik har givet et godt indblik i hvordan det Israelske folk tænker og hvorfor de gør som de gør set med en udlændings øjne. Udover det har han fortalt om Tel Avivs historie og kultur.

Haggai Matar
Haggia er Israelsk Journalist. Han er militær nægter og røg 2 år i fængsel for at demonstrere mod værnepligten. Han er Journalist for et stats uafhængigt magasin der forsøger at give et mere neutralt blik af konflikten end de andre Israelske medier.